Preview Mode Links will not work in preview mode

Velkommen til Lyden Af Et Bedre Liv podcasten. For at se mere om mig, klik dig ind på min officielle hjemmeside: mannah.dk

Jan 17, 2019

"Man må prøve at afklæde alt det, man har hørt. Selv-verificering er at tage fat i alt det, man registerer i udgangspunktet som værende rigtigt. Det er en dobbeltbevægelse- det er en afskærmning for det man troede, var rigtigt og startskuddet til at gøre sig sine egne erfaringer." 

Kim Gørtz, filosof, forfatter (musiker*) og indehaver til citatet foroven og mange flere guldkorn både i vores samtale og sine bøger om Vildfarelse. Og hvordan man kommer ud af den.

Til denne live udgave taler vi om hvad livserkendelse er, hvad man stiller op med sine store spørgsmål og så gennemgår vi fire erkendelsesrejser som Kim Gørtz har skrevet om, nemlig bjerg-etaperne, ørkenvandringen, junglestierne og havturene. 

Jeg spørger også til om vi har et KERNEselv og vi taler om muligheden for at erkende virkeligheden som den er. Kim fortæller bl.a. om hvad det klassiske yoga-mudrategn oprindeligt står for  - der hvor tommelfingeren og pegefingeren går sammen i forening, forsoning af Atman (sjælen, det indre selv) og Brahman (universets evige kraft, som ligger bag den virkelighed vi kan se.) 

Lyt med hvis du er på en rejse lige nu og ønsker at vide noget om det bevidsthedsmæssige fængsel vi kan skabe for os selv, og hvordan vi kommer over i en vågenhed og mere upersonlig måde at leve på, en renselse af tanken.

Kim Gørtzs bog - bind 2 i Vildfarelsernes trilogi- Erkend dit liv, makker- er for dig der udover at være filosofisk af sind, også elsker flotte sætningskonstruktioner og nye ord. Ja, altså det er jo lige mig og jeg har ELSKET at læse bogen, fordi den netop kan nære min interesse for det sproglige også. Og som Kim sagde på aftenen, så er sproget jo det vi har, til at formidle den ophøjede ønskede dimension med i et interview - men egentlig har han brug for andre udtryk og det gør han så gennem musikken.

*På spotify ligger han under navnet SAGARO.

Husk at du kan få mit nyhedsbrev tilsendt hver uge og følge med på some -- og så kan du være med til næste talkshow den 28 februar.

- Mannah