Preview Mode Links will not work in preview mode

Velkommen til Lyden Af Et Bedre Liv podcasten. For en astrologisk konsultation kig på: mannahguldager.com

Jun 2, 2019

"Forbindelsen mellem de ydre indtryk, vores følelsesmæssige reaktion og det, der sker i vores krop, er så tæt. Hvis du skriver et vredt opslag på de sociale medier og andre svarer vredt tilbage vil deres vrede rette sig mod dig og påvirke din krop"

Teresa Thaning har skrevet bøgerne: "Beskeder fra ærkeengle og mestre" og "Sjælens mange liv" og arbejder som clairvoyant, healer og foredragsholder. I denne samtale vil du få en dybere forståelse af tidligere livs påvirkning på dit nuværende liv.

Vi taler om hvad et menneske består af for dele, hvordan vi mennesker hænger sammen, hvordan energi påvirker os, hvordan bevidstheden udvider sig og hvordan intense tanker har en kæmpe betydning for vores liv.

Vi taler også om sex. Jeg har i denne episode (#57) talt med en healer om energi-overførsler i sex, og i nærværende afsnit her kommer flere pointer til.  Ja, fordi jeg synes det er så væsentligt et spørgsmål! Hvad mærker du selv? Er du influeret af din partners energi, når du har delt en intim stund med vedkommende?

Teresa siger i samtalen her, at den følelsesmæssige tilstand der er intens i det andet menneske, vil overføres og derfor kan din partners energi påvirke dig meget dybt under sex da kroppen har en stærk hukommelse. Man kan dog rense sin energi fra den andens aftryk. 

Teresa understreger dog også, at der er mange subtile lag af vores eksistens, og vi ikke nødvendigvis kan forstå tingene i et en til en forhold. Det får os til at tale om meningen med kanalisering - nemlig om den visdom som personligheden ikke selv ved. 

Vi taler også om bøn som en måde at kontakte noget, der er højere i os selv og karmaopløsning.

En genial episode at dele med dem, du kender, som vil vide MERE om det spirituelle, mere end den sædvanlige ABC. 

Find mere om Teresa Thaning her: https://thaningenergyhealing.com/om-teresa/

Jeg glæder mig til at høre hvad du fik med dig fra interviewet - skriv så gerne et opslag på www.facebook.com/thesoundofabetterlife eller kommenter på youtube her.

- Mannah Guldager