Preview Mode Links will not work in preview mode

Velkommen til Lyden Af Et Bedre Liv podcasten. For en astrologisk konsultation kig på: mannahguldager.com

Dec 3, 2017

Sugardating, koncepter hvor sex handles for penge, herunder pornografi er omdrejningspunktet for min samtale med Sussi La Cour Dollenz, der var en stor pornostjerne i slutningen af 90’erne. Et lige så betydningsfuldt omdrejningspunkt for vores samtale er frihedstrangen og længslen efter at kunne være tro i mod egne drømme. Sussi har aldrig skammet sig over sine bedrifter, men har stået ved sig selv hele vejen igennem.

Vi analyserer et interview fra aftenshowet med en eks-sugardater og relaterer emnet til hvordan Sussi oplevede at blive mødt, både med fascination og forargelse da hun kom hjem til Danmark fra USA i år 2000. Vi taler om hvor kedeligt det er, når journalister spørger til kroppen som handelsvare indenfor en meget fastlåst forståelsesramme. Skal vi gå et lag dybere, måske?

I dag er Sussi La Cour Dollenz gift og bor i Spanien hvor jeg besøgte hende, manden og deres seksuelt eksperimenterende hund.(Hendes hund er vild med at forsøge sig med store tøjbamser).

Lyt med hvis du vil vide hvad Sussi La Cour Dollenz har lært om sig selv og porno-branchen, som hun var en del af i 3 år. Bogen “Katja Kxxx Stjerne i syndens by” fra 2002 er netop udgivet på lydbog. Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter Henrik List, og den er i øvrigt rigtig godt skrevet.

Idag arbejder hun blandt andet med personlig selvudvikling og er ved at skrive på et filmmanuskript baseret på en sand historie.

Skriv som altid hvad du tænker ovenpå denne samtale her:  www.facebook.com/thesoundofabetterlife