Jul 24, 2018
Gitte Koldtoft interviewede mig for et par måneder siden til sit
talkshow: Energitte tv! Nu er hun med mig i podcasten for dels at
interviewe og blive interviewet. Vi taler om tabuer, om hvorfor det
overhovedet er svært at tale om visse emner- burde det ikke være
simpelt, hvis man har accepteret sig selv? I anden del spørger jeg
hende til ENERGI og til et kursus i mirakler, som jeg før har hørt
har ændret folks liv – nogle gennemgår kurset igen og igen og får
nye erkendelser hver gang. Så hvad handler det om og hvad er et
hensigtsbaseret liv?
Det hele foregår i Gitte Koldtofts sommerhus der også har en
jacuzzi, for sådan en invitation afslår Miss Mannah ikke!
Jeg håber ikke, I er smeltet helt derude, selvom gaderne er lange
af varme og græsset gisper hen. Husk at jeg elsker offentlige ord
om det, jeg laver og du kan som altid bruge både iTunes og www.facebook.com/thesoundofabetterlife
til det formål.
PS
Det er vist sommer lidt endnu, men de følgende interviews vil
udkomme søndage. Husk at noter datoerne for mine events – jeg vil
så gerne se dig. Hvis ikke du er på FB kan jeg fortælle dig, at dig
det her: 1.september (kun for singler), 13.september talkshow på
Frederiksberg, 11.oktober på Skindergade i Kbh K, 1.November på
Frederiksberg, 15.november på Skindergade, 13.december på
Frederiksberg og 17. Januar på Skindergade – Det koster mellem 150
kr – 300 kr at være med, og det gør verden bedre, hvis du
prioriterer at komme. Synes jeg…